Af Kostas Kefaloukos

Danmark er et lille halvkoldt land, halvlangt mod nord. Det er ikke så koldt at der er særligt meget sne. Til gengæld blæser det meget og regner hele tiden. Disse vejrforhold gør at danskerne ofte bliver forkølede og udvikler store mængder af snot i næse og svælg. På samme måder som grønlænderne har mange ord for sne, har danskerne mange ord for snot. "Grønhakker", "Bussemand", "Løbesnot" osv. Snot forekommer i mange variationer og danskerne kender indgående fornemmelsen af hver eneste form for snot. I denne artikel vil jeg omhyggeligt gennemgå de mest gængse former for snot og relaterede emner.

• Almindelig snot
• bussemænd
• sjældne snotformer.

Almindelig snot

• Løbesnot. Meget tyndtflydende og oftest klar snot, som typisk forekommer ved allergi og høfeber. Utroligt irriterende og nærmest umulig at slippe af med. Man pudser næse hver 30. sekund og lige lidt hjælper det. Har man ikke et stykke papir, må man snøfte konstant for at holde trit med snotten. Dette er helt utroligt irriterende. Forekommer dette mens man sover, må man på et tidspunkt give op, og acceptere at der kommer snot overalt.
• Kompakt snot. Typisk ved slem forkølelse. Der dannes et ekstremt overtryk i hovedet når man prøver at blæse den ud og man kan lige så godt give op. Man har det lidt som Arnold Schwarzenegger i Total Recall; scenen hvor hans øjne popper ud og hovedet sprænger i luften. Kompakt snot kommer ikke ud foreløbigt. Man fristes til at prøve igen og igen da fornemmelsen af at kraniet er blevet udstoppet af en satanisk taksidermiker er tæt på uudholdelig. På et tidspunkt kan man fristes til at holde hovedet over en dampende gryde i et desperat forsøg på at opløse snotten, men man kan lige så godt lade være. Det er omsonst.
• Gul snot. Når forkølelsen er på sit højeste forkommer denne særligt klamme form for snot. Store mængder. Mellem-flydende. Minder lidt om østers. På dette tidspunkt kan området under næsen godt være en smule medtaget, og det svier at tørre snotten væk. Når man pudser næsen i et stykke køkkenrulle eller serviet, kan man betaget stå og se på de enorme mængder der havnede i papiret. Det er lige før man kan spå i det. Det dejlige ved denne form for snot er, at man rent faktisk bliver lidt stolt når man har produceret en ordentlig klump i lommetørklædet.
• Grønhakker. Som gul snot, bare grønt. Denne form for snot kan næsten gå selv. Meget tilfredsstillende at spytte ud på en fortorvsflise, men samtidigt ekstremt klamt at se på. Ret fascinerende den måde som grønhakkeren lander f.eks. på en fortorvsflise. Fra det sted hvor den lander, bliver den typisk strukket et par centimeter indtil den indre sammenhængskraft og friktion standser processen. Resultatet er ofte en lang grøn streg på flisen. Hvis man er en meget barsk fyr eller pige gøres dette helt åbenlyst og til stor gru for omkringstående personer, som i smug er lidt bange for at komme til at træde i grønhakkeren. Man går selv i en meget stor bue udenom mesterværket.
• Hvid Gummisnot. Meget viskos snot, der kommer ud i små gelé-agtige klumper. Det burde være forbudt og det er ikke særligt tilfredsstillende at have med at gøre. Snottens svar på Sysifosarbejde.
• Gul gummisnot. Kan eventuelt hostes op fra lungerne. Dejligt at spytte ud i håndvasken og skylle væk med koldt vand! I forhold til hvor betændt denne snot ser ud, er mængderne som regel ret beherskede. Man tænker måske bekymret på om man udviser tegn på forstadier til slem "gulag" lungebetændelse.
• Grøn kæmpe-gummisnot. En klar indikator på "gulag" lungebetændelse. Døden er nær, men indtræffer til stor lettelse sjældent. Hostes op fra lungerne i en kompakt klump. Utroligt tilfredsstillende at spytte ud i håndvasken. Man føler at kroppen er blevet renset. Det dummeste man kan gøre er at tygge på det, og genoptage klumpen i systemet. Den vender tilbage!!

Bussemænd

• Knastør bussemand. Indgår ofte i fusion med næsehår og kan derfor være smertelig at pille ud, da næsehårene typisk rives med ud. Man skulle tro at næsen spontant havde produceret superlim. Denne bussemand er typisk ret flad og grålig i farven. Den er ikke særligt god at trille, da den højst kan foldes lidt sammen og danner ikke en fin kugleform. Følelsen er lidt anti-klimatisk og af denne grund smides bussemanden ofte hvor den pilles. En ret kedelig bussemand.
• Almindelig bussemand. Dette er en dejlig bussemand. Kan trilles til en perfekt kugle. Farven kan være grønlig til grålig. En almindelig adspredelse er, at trille disse bussemænd mens man sidder i en bilkø eller i sofaen og ser fjernsyn. Selve trilningen må foregå i smug, da det sociale stigma ved åbenlyst at trille bussemænd for de fleste er for stort. Når man er færdig med at trille bussemanden, skal man skille sig af med den. Dette foregår for de flestes vedkommende også i smug. Den kan f.eks. elegant sendes afsted med pegefingeren fra en skjult position. Ved kørsel kan man rulle vinduet ned og måske lade som om armen bare skal dingle lidt. Med en diskret bevægelse smides bussemanden ned på vejen uden at nogen ser det. En lignende manøvre kan foretages i sofaen, hvor hånden der holder bussemanden diskret lægges på ryglænet. Efter en passende pause lader man bussemanden falde. Denne form for bussemand spises ofte af børn, enten rå eller trillet. Det er ikke farligt, men dog ret klamt.
• Gummi bussemand. Ofte lille og nærmest dej-agtig (våd dej) at røre ved. Lad dig ikke narre af størrelsen. Dette er den mest irriterende form for bussemand. Den er umulig at få pillet ud i ét stykke med fingeren. Man piller og piller og piller og ender med at tvære bussemanden ud på fingeren uden at få det hele med. Resultatet kan i slemme tilfælde være lange bussemandstråde mellem finger og næse. Forsøger man at trille den til en kugle, som en almindelig bussemand, vil man fejle. Man kan med nogen success skrabe denne slemme bussemandstype ud med et lommetørklæde.

Sjældne snotformer

• Orange snot. snot i sin pureste form. Mellem-flydende. Meget sjælden.