Hackerakademi Øvelsesoperation på Mac med Apple Silicon hardware

Der er ingen spoilers i denne vejledning. Den er udelukkende skrevet så du kan starte FE’s øvelsesoperation på en Mac med Apple Silicon hardware. Den officielle vejledning virker nemlig ikke til den type computer. Her er hvordan jeg fik det til at virke. Læs mere om øvelsen her: https://hackerakademi.dk/challenge

Start VM på en Mac med Apple Silicon hardware

Problem: Vejledningen på hackerakademi giver dig en backup af virtuel server (printserver-*.vmdk). Problemet er at den er lavet til Intel processor, så hvis du har en computer med Apple Silicon (ARM) processor, så kan du ikke bruge vejledningen. Jeg har f.eks. en Macbook Pro M1 Max. Løsningen er at du ikke skal bruge virtualisering, f.eks. VirtualBox. I stedet er det nødvendigt at emulere Intel hardware, hvilket du kan gøre ved hjælp af UTM.

Trin for trin:

  • Installer UTM: https://mac.getutm.app/
  • Lav ny VM
  • Metode: Vælg Emulate
  • OS: Vælg Linux
  • Hardware: Vælg Intel (f.eks. ICH9) med minimum 2 GB RAM (jeg brugte 4 GB)
  • Boot image: Benyt “import existing drive” og vælg backup filen (printserver-*.vmdk) som du har downloaded fra hackerakademi’s hjemmeside.
  • Shared Directory: lad stå som den er
  • Nu har du en VM, der dog ikke er startet endnu
  • Højreklik og vælg “edit”
  • Under QEMU: Slå UEFI Boot fra
  • Under display: Vælg VGA
  • Tryk start

Hvis det er gået godt vil du efter 1-2 minutter se en loginskærm. Nu kan øvelsen starte. God fornøjelse.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.